OPGAVE >> 19. Læs afsnittet ”TR 2 1/2”.

TRÆNINGSØVELSER I KOMMUNIKATION

Nummer: TR 2 1/2

Navn: Halve anerkendelser

En halv anerkendelse er en måde at få personen til at fortsætte med at tale på ved at give ham en følelse af at blive hørt.

Formål: At opnå evnen til at opmuntre en, som taler, til at fortsætte med at tale.

Det er ikke ualmindeligt at kommunikere med nogen, som tilsyneladende er færdig med at tale, men som ikke rigtigt blev færdig med at sige det, han havde til hensigt at sige. Du kunne altså anerkende ham, før han er færdig, og risikere at afskære hans kommunikation. I tilfælde som dette må du være opmærksom og observere, når personen har mere at sige, og ikke kun lade kommunikationen flyde til den er færdig, men opmuntre personen til at fortsætte med at tale, så han faktisk kan færdiggøre sin kommunikation.

Du kan for eksempel være midt i en samtale med en person og ønske, at han fortsætter med at tale, fordi du vil vide mere om det, han taler om. Anvendelsen af en halv anerkendelse er en metode til at opmuntre til dette.

Kommandoer: Træneren læser replikker fra Alice i eventyrland med udeladelse af ”sagde han,” og den studerende anerkender træneren halvt på en sådan måde, at det vil få træneren til at fortsætte med at tale. Træneren skal give delvise udsagn, som vil kræve en halv anerkendelse fra den studerende. Træneren gentager enhver sætning, som han ikke synes blev halvt anerkendt.

Position: Den studerende og træneren sidder over for hinanden med en behagelig afstand mellem sig.

TR 2 1/2

Hvad der lægges vægt på i træningen: Lær den studerende, at en halv anerkendelse er en opmuntring af personen til fortsætte med at tale. Læg en dæmper på overanerkendelse, der hindrer en person i at tale. Lær ham yderligere, at en halv anerkendelse er en metode til at holde en person i gang med at tale ved at give personen følelsen af, at han bliver hørt.

Den studerende nikker eller giver halve anerkendelser på en måde, der vil få træneren til at fortsætte med at tale. Den studerende må ikke bruge direkte udsagn som ”bliv ved” eller ”fortsæt” til at opnå sit formål. Han kan smile, nikke og benytte andre midler. Træneren skal føle sig overtalt til at fortsætte med at tale.

Enhver positiv anerkendelse, der ville slutte strømmen af kommunikation, og enhver undladelse af at virke eller optræde på en måde, der indbyder træneren til at fortsætte med at tale, bliver dumpet, og øvelsen startes igen.

Talemønster: Træneren siger: ”Start,” læser en sætning og siger: ”Dumpet,” hver gang han synes, at der har været en upassende anerkendelse. Træneren gentager den samme sætning hver gang, efter han har sagt ”Dumpet,” indtil den studerende giver en ordentlig halv anerkendelse. ”Stop” kan bruges til at afslutte med henblik på en drøftelse eller en afslutning af øvelsen. Hvis øvelsen bliver afsluttet med henblik på en drøftelse, skal træneren sige ”Start” igen for at genoptage den.

Øvelsen er bestået, når den studerende er sikker på, at han, når han vil, kan få en anden person til at fortsætte med at tale.