En optimal løsning i livet vil tage det i betragtning, der giver optimal overlevelse for alt det, der har med problemet at gøre.

Det betyder ikke, at man derfor ikke kan ødelægge. Det forholder sig således, at hvis vi ikke havde ødelæggelse som en af tilværelsens handlingsmetoder, ville vi være i temmelig dårlig forfatning. Er du klar over, at alle bregner, der voksede, dengang verden var ung, stadig ville vokse, og at de ville være der, i tillæg til alle de træer der er skudt op siden? Så ville vi have levende træer, der voksede på Jordens overflade, så vi sandsynligvis ville gå i ca. 250 meters højde. Død, ødelæggelse, bliver nødt til at komme ind og rydde vejen for fremgang og forbedringer. Og ødelæggelse er meget legitim, når den bruges på den måde.

Man kan for eksempel ikke bygge et boligkompleks uden at rive den lejekaserne ned, som stod der før. Så nogen kommer og siger: ”Åh, det er meget slemt, at I ødelægger noget. I ødelægger et gammelt vartegn.”

”Vi forsøger at bygge en beboelsesejendom her, frue.”

”Ja, men det er et berømt gammelt vartegn.”

”Frue, den sag er lige ved at være klar til at falde sammen her på gaden.”

”Jamen, det er meget slemt at ødelægge ting.”

Det er ret så aberreret (ikke støttet af fornuft, afviger fra fornuftig tankegang eller opførsel), fordi man ind imellem er nødt til at ødelægge noget. Forestil dig, hvad der ville ske, hvis du stadigvæk havde samtlige de papirer, der var blevet udleveret til dig gennem hele dit liv, og du var nødt til at flytte, og det var skrækkeligt at ødelægge noget; så skulle du blive ved med at slæbe alt det med dig. Kan du se, hvor latterligt det kunne blive?

Der er en faktisk ligning involveret i dette: Man må ikke ødelægge ud over det, der er nødvendigt i konstruktion – behøves for at konstruere.

Hvis man begynder at ødelægge mere end nødvendigt for at bygge noget nyt op, kommer man i ret store vanskeligheder og det med en vis fart. Man ender i den samme forfatning, som Nazityskland var i. De ødelagde alt; de sagde: ”Først Østrig, så Tjekkoslovakiet, og lad os så maltraktere Stalingrad.” Det gjorde de, og Stalingrad lå i et frygteligt rod. Det samme gjorde Tyskland.

Der er en gammel selvindlysende sandhed. ”Spørg ikke, hvem klokkerne ringer for – de ringer for dig.” Intet kunne være mere sandt. Folk begynder at se på dette, og de bliver overtroiske angående det. De siger: ”Ja, jeg vover ikke at skade nogen anden, for så ville jeg selv blive skadet et eller andet sted.” Det er ikke nødvendigvis sandt. Men i den generelle ligning for liv og eksistens kan den bevidste ødelæggelse af noget forstyrre overlevelsen for de andre enheder i dets omgivelser. Det kan i den grad forstyrre og skabe ubalance, at vi for eksempel ikke har flere vandreduer. Man gjorde ikke holdt og tænkte der tilbage for 100 år siden, at en skønne dag, så ville der ikke være nogen tilbage. Åbenbart var der masser af dem i luften hvor som helst. Det har altså været nødvendigt for mennesket at sætte et meget omfattende fredningsprogram i værk for at genskabe den fritlevende fauna, som vore forfædre udslettede. Det er noget, mennesket gør helt instinktivt.

Dynamikkerne betyder simpelthen, hvor mange former for overlevelse er der? Hvordan overlever en person? Man kan komme frem til, at individet udelukkende overlever på grund af sig selv, og det kun er egoisme, der gør, at det samarbejder. Men man kan også udarbejde det, så han kun overlever for fremtidige generationer og bevise det alt sammen meget smukt på den måde. Man kan nå frem til, at individet udelukkende overlever for statens skyld og kun er en del af et myresamfund, en kollektivist, en der lever i et system, hvor al ejendom er ejet eller kontrolleret af staten, sådan som de gjorde det i Rusland. Man kan tage de måder, han overlever på og gøre hver enkelt af dem til det, men når man tester det, vil man opdage, at man har brug for alle dynamikkerne.

Antallet af dynamikker er det samme som det antal områder eller enheder, et menneske er nødt til at samarbejde med for at klare sig.

Den optimale løsning på et hvilket som helst problem er den løsning, der skaber den maksimale konstruktion eller skabelse for det maksimale antal af de dynamikker, der er berørt af problemet.

Løsninger, som skader én dynamik for at fremme en anden dynamik, resulterer til sidst i kaos. Dog er optimale løsninger næsten mulige at opnå, og menneskelig tankegang søger – på sit højeste niveau – kun at skabe den størst mulige orden og det mindst mulige kaos.

Når et individ har en lav emotionel tone, vil han lægge vægt på en eller to dynamikker på bekostning af de øvrige og således leve et meget uordnet liv og skabe meget kaos omkring sig.

Den soldat, der kaster sit liv væk i kamp, fungerer på Tredjedynamikken (hans kompagni, hans nation) på bekostning af sin Førstedynamik, den Fjerde og alle de andre. Den inderligt religiøse, en der har viet sig til religion, lever måske på ottende, syvende, femte og fjerde på bekostning af første og sjette. Den ”egoistiske” person kan leve på Førstedynamikken alene, en meget kaotisk bestræbelse.

Der er ikke noget specielt galt i at lægge forkert vægt på disse dynamikker, indtil en sådan vægt begynder at bringe dem i fare generelt, som i tilfældet med en Hitler eller en Djengis Khan eller ved brugen af atomspaltning til ødelæggelse. Så vil hele menneskeheden vende sig imod ødelæggerne.

OVERLEVELSE som en helhed er en dynamik, den eneste dynamik. Men OVERLEVE kan opdeles i disse otte.

Man kan forstå den enkeltes evner og mangler ved at iagttage vedkommendes deltagelse i de forskellige dynamikker.

Den optimale løsnings ligning ville lyde sådan her: Et problem er blevet godt løst, hvis det fører det maksimale gode for det største antal dynamikker med sig. Det vil sige, at enhver løsning, begrænset af den tid man har til rådighed til at udføre løsningen, bør være skabende eller konstruktiv for det størst mulige antal dynamikker. Den optimale løsning på et hvilket som helst problem ville være en løsning, som opnåede maksimal gavn for alle dynamikkerne.

Det er ved éns egen anvendelse af disse principper og ved at hjælpe andre med at forstå og bruge dem, at et individ kan opnå et forøget overlevelsesniveau for sig selv, dem han omgås og faktisk alt liv.